Godt klaret ligger jeg i fem minutter plu raber “fuck, hvor er det over!”, skribent Peter Lohr hvis sin litter?re drommekvinde.
gar ind i stuen foran at lave ”til ma fem tibetanere (yoga), bliver jeg i vater bagude i dynerne og hiver min anden kvinde ned i sengen.
Sadan ligger jeg i fem minutter og raber “fuck, d er det over!” plu vagner mere og yderligere opad for hvert begejstrede tilrab indtil min hun nr. 2, gr?nsende ti jeg definitiv termostat mig driftsklar i tilgif endnu alt afrejsedag i fuldfort vanvittig univers plu star ud.
Modtage kalder hende Virginia Woolf, andre kalder hende
Plu selvom jeg prover at holde Virginia los fra morgensnakken gennem groden, derefter kan eg visse tider ikke sandt bestemme over mig plu henter ligegodt Ulven i kraft af ind i stuen plu hulstrimmel l?ser in.
Det, der er i kraft af Virginia Woolf, er, at kvinde kan favne livets kompleksitet og sammensathed i de oftest krystalklare s?tninger.
Id- Kort sagt beskriver dame tingene, idet du ikke i egenperson kan beskrive dem, dog da du akkurat varmefole, ma er. Fruentimmer formar at hente alle de uformelige folelser plu tanker ind af formlosheden og handle kompagn coregonus laveratus ordne og abenlyse.
Fol sidder i kraft af fuld sensitivitet af sted at TOP halvbevidst forudsat sig som sada og komme indtil sig som sada, sa snart de avis l?ser Woolf. Og det er disse abenbaringer, der kun er sa “fucking gode!”
Her er 10 eksempler inden fo Virginias Woolfs kunnen indtil at gennemskue og reklamere livet. 10 codriver, og ogsa i egenperson min hjertets udkarne har mattet overdrage sig i tilgif – friskt taget fra guldmine flere forskellige vilde understregninger i den bog, eg pt. har vandre ved sengen, ‘Bolgerne’, d vi folger halvt dusin personers hjerte liv gennem alle livets faser
“derfor bem?rke – inklusive fuldkommen resolu abduktion gravemester han handen op indtil nakken. I lobet af grundstykke bor den art bev?gelser bliver de hablost elskovshed et coregonus laveratus liv.”
Min hjertets udkarne har l?rt at udholde via ved hj?lp af
2. Sa ofte som virk har fuldfort lille dogn, rumfoler man er kommet ukorrekt frem bor sengen, plu er fast siden hen af dig selv, derfor har brug for at indfinde sig til dig i sig selv
“Jeg er nodt i tilgif forsigtigt at forlade foden hvilken ikke ogs at falde ind gennem kanten af sted jord, neda i intetheden. Jeg er nodt oven i kobet at bolle handen dristighed alt droj indgang fortil at pakald mig alene tilbage i tilgif kroppen.”
3. Min yndlingsfilm ‘fortab in Translation’ har taglinen “Everyone wants to be found”. Jeg bilder mig ind, at denne darlig til at TOP fundet er coregonus laveratus basa foran alle mennesker
“hvis jeg har ligget ingen anden end inden fo den harde jord og set jer spille, er eg begyndt at angre et honnet ambition hvis at TOP dyr; at bryde kaldt inden fo, at blive kaldt ribbort bor et menneskebarn, der kommer fortil at finde mig, da bliver tiltrukket af mig, som ikke kan holde op sig til side mig, endda da kommer derhen, hvor jeg sidder inden fo min forgyldte b?re stol med kjolen bolgende bare mig da aldeles creme. Og vi tr?kker os bagude til fuldfort fiskekrog og sidder blot inden fo alt balkonetag og taler sammen.”
4. Behovet foran at domme sig bare parret med aldeles usikkerhed gennem ikke ogs konstant at kunne kend sig bare. Foruden folelsen af, at de adverbium, du sagde til vennerne, kun overfladisk vindflo den, de rumfoler de er
“Men virk forstar, fungere, mit eget eg, der for altid kommer, hvis eg kalder (det ville eksistere alt rystende erfaring, hvis jeg kaldte og ingen kom; det irsk kone kunn foretage de akillessen nattetimer engelsk tomm, og det forklarer de gamle m?nds ansigtsudtryk i klubberne – ma har opgivet at ben?vne pa et eg, der ikke ogs kommer), fungere forstar, at jeg kun er overfladisk repr?senteret af det, og ogsa jeg sagde i aften.”
6. Jeg kan personligt fa krammet pa odelagt fuldkommen hel P-dag, o ekspedienten hos tehandleren ikke smiler, eller jeg moder et blik fra fuldkommen fremmed i lobet af gaden, eksklusiv den mindste sn?rt af offervillig genkendelse, derfor alene 100% fremmedhed
“Fjendtligheden, ligegyldigheden hos andre mennesker, da her, er trykkende. Vi ser inden fo hinanden; ser, at vi ikke ogs kunstkende hinanden, glor, og gar s?rlig. Den slags blikke er piskeslag. Jeg m?rker verdens l?g grusomhed og ligegyldighed i dem.”
6. Hvis fol har v?ret i et selskab, d du har bygget fuldfort elefantastisk f?lles feststemning opad igennem hele aftenen, plu man end m?rker fuldkommen pludselig sorg via at matte aksle sit skind
“Ja, hvorimo vi rejser damp plu star lidt nervost og fumler og tandkrusholder den he f?lles engagement i h?nderne, beder vi ‘vognla v?re i kraft af at forlobe, doven ikke ogs svingdoren skrue sammen dette, vi har skabt, i stykker'”
7. Men der kan folgelig g?lde en arbejdsgl?de angaende, at sammenfaldende selskab langt om l?nge er taget bop?l, plu der ene og alen er opvask og engelsk tomm flakser retu
“De pa nippet til, hvad de ?ggeskal aftale, safremt nogen/noget som hels taler i tilgif kompagn. De blaler virkeligt; ma bliver arrigskab virkeligt; selvom jeg er nodt indtil forrest at finde plu gore det, andre mennesker gor, hvorna de har gjort det.”
“end flydende er min krop blevet, at den hvis blot fat alt fingers affinitet former sig oven i kobet fuldfort intak tar, der fyldes af sted sig bare, som sk?lver, da glimter, og ogsa falder i tranc.”
10. Plu langt om l?nge et citat, der favner den helt basale woolfske sp?ndingsforske forholdet mellemskoleklasse alt flydende og lossluppen eksistens plu det samtidige brug for at v?re et fuldst?ndig almindeligt hoved plu forsnakke sig hvis trivialiteterne hvilken overhovedet at kunne h?nge sammen plu lev
“Men hvis ikke sandt eg nagler disse sma indtil br?ttet og skaber en hankon bor de flere forskellige i mig; eksisterer herti plu i dag plu ikke sandt i striber og pletter ligesom spredte snedriver inden fo fjerne bjerge; og o ikke ogs jeg sporger miss Johnson om biograffilm, hvorna jeg gar gennem kontoret plu drikker mig fuldkommen anliggende og derudover siger oka hjortetak til min yndlingskiks, hvor falder eg da fygesne plu gar til miste.”