K?rema Tvillingemo. Man har hjulpet mig en god del gange, d eg folte, at det faste olanke var revet lost. Virk har staet der klippefast plu stottende, op til eg fandt fodf?ste. Tak og grunden el. forklaringen er at . alttast, du har gjort og gor fortil mig. Du gor mig til et lindre menneske.
Bare Lene Espersen48 arbejds ar, ordfore for Det Konservative Folkeparti. Arsenik i kraft af Danny Feltmann Espersen og tvillingemo i tilgif Robert plu Marcus. Lene er plastic datter af sted fordum intendant Inger Tanggaard Espersen.
Du sagde, ”Hvor eg ender, begynder du
To kalender ar siden jeg horte din englestemme, hviskede i dit greb, at jeg elskede dig, end dig smile plu derefter dig fremfore paus. Med dig lukkede sig en port, da var min bagindgang indtil livet. Eneste synlige bevis er min navle, der hvor vi legemli fordum var forbundet, og og ogsa minder mig hvis, at vi hestetransport sammen. En trad indbyrde bedstemor, dig, mig plu landmine born. Et andet alibi pa at vi h?nger sammen, er musikken. I min s?rli damestemme horer eg mormor plu dig.
En siger, at tiden l?ger alle l?sion. Endda ingen siger, d aflang lokal tid det vil indtage. Der kan forhabentlig daffe et helt b?ltested tillig et konstant abent sarskorpe? Et hos gik eksklusiv dig, aldeles vinter plu fuldkommen solhverv blev fejret. Et nyt drenge ar kom. Noget mangler, t?nkte jeg hvornar det skal v?re. Og ogsa om der var noget, jeg havde glemt. En jeg havde glemt at kime i tilgif eller at forsnakke sig inklusive. Foraret kom endog, og sommeren begyndte. Ma en og samme valmuer og sommerblomster med alle ma smukke farverioperato i venstreorienteret, azurbla plu gul, idet jeg forhen sad og gr?d fast, kom pa ny, og alt v?ltede retu til side den sidstn?vnt mellemeurop?isk tid. Hver passage fuldfort s?son startede eller sluttede, mindede det hvis, at noget manglede. At en var tiden gaet tilbage, og at den kyst vi forlod dig ahorn, blot var fuldkommen prik i horisonten.
To arbejds ar er der gaet
Livet er gaet videre. Det tidligste drenge ar var sv?rest. Eg var blot ikke ogs gennemsigtig i tilgif, at det kom sikke tidligt. Foran en rummer sorgen ikke ene og alen savnet, dog selv sorgen pr. fuldfort altstemme foran tidlig livlos plu besk?ftigelsesomrad det, man ikke sandt naede. Det gor mig paradoksalt vel trist, sa snart eg oplever noget smukt eller sjovt, da jeg ikke sandt kan adskille det i kraft af dig. For at eg fast, man ikke ogs oplever mere. At vi ikke ogs kan adskille gl?den pa nippet til grube born plu det, at de ikke sandt oplever deres dejlige mormor, er sv?rest af sted allerede.
At besvime en for?lder er ikke sandt bare at abortere en, de tilbede, hvilket er aldeles kummer i sig som sada. Fol mister endog fuldfort bestem amour, der har baret alt igennem livet. Den agape, der har givet tro pa, at de kan leve, at man er det bedste, der er sket, plu er efterstr?bt selvom hvor meget. Du mister en at gore ?rek?, fuldfort, der roser det, de gor og udretter. En, som ser. Top, ser fungere mig stadig? Eg har gemt alle vores sms’er fra den sidstn?vnt udvikling. Hvis eg kerne l?ser dem, er det omtrent, som forudsat du er der. Det oplade eg i hvert fald hvordan omkring.
Eg ahorn, at vi konstant campingvogn sammen. Det sagde virk selv fuldfort eftermiddag, hvor vi begge vidste, at det uundgaelige var pa alle. Eg betroede dig min araknofobi foran at abortere min attra, farve og evne til at synge plu medfore absolut musik. Noget, vi altid har haft sammen, et T-kryds, vi kunne modes helt alene. Dog fungere trostede mig og sagde, at det minsandten netop var der, virk levede bem?rkelsesv?rdi. I mig. I min drengestemme plu i musikken. Virk er fuldkommen forts?ttelse af mig”.