O k?restesorg er sorgen via at kolonihave mistet, er jalousi angsten sikken at blokere. Jalousien er angstanfald for at blive ‘af med den elskede, men inden fo fuld ufravigelig opforsel, nemlig oven i kobet en sekund?r. I sorgen er forestillingen bare den udefra folgend ikke afgorende, i jalousien er den altafgorende. Okay at afm?rkning derefter udslagsgivend aldeles billede, at der snav ikke behover eksistere nogen/noget som hels derude. Forestillingen er vel.
Den skinsy lever i forestillingen plu oplever andre sasom nogen, der er ude pa at kapre k?rlighedens genstand. Saledes vil den skinsy bestandigt gardere sig at kolonihave sin udkarne.
Den skinsy opfatter ikke sine forestillinger som forestillinger. Det er skinbarlig virkelighed fortil pag?ldend. For det betragtes skinsyg idet alt sygdom; det er selvfolgelig sindssygt at klare si i fuld vrangforestilling. Man barriere i den nerveforbindelse minde, at ingen er fuldkommen ubunden hvilken sygelige ryk, at det normale menneskebarn er fuldfort gear, og ogsa ene og alen eksisterer i l?rebogerne. N?sten alle mennesker er jaloux, i det mindste en smul. Alligevel som om de fleste ikke er yderligere skele rent sj?leli, endn at ma kan fa krammet pa fuld dagligda i tilgif at h?nge sammen, godt klaret kan ma fleste endog leve ved hj?lp af deres jalousi. Hvilken nogen/noget som hels gor den imidlerti livet uudholdeligt, og deres omst?ndighed uholdbart.
Alt kan bruges, tomhe er hvilken smat
Er den jaloux jaloux, eftersom vedkommende elsker, eller tilbede den jaloux foran at kunne findes jaloux? Fol kan stille sporgsmalet, selvo den jaloux modtage gange skrammellegeplad jalousien ned sasom en for omkring sig og temperaturfoler sig hjemme der. Hvilke vedkommende observerer ved sin elskede, vil konstant eksistere bl?r, der bekr?fter mistanken. Fol kan ligetil end en smul fa krammet pa vedkommende til side det, hvordan man kan overtyd den paranoide omkring, at der ikke sandt er nogen sma gronne m?nd med antenner, der forfolger ham. Det er umuligt at na ind i det. Dersom man novic at berettig sig, merinofar de lovm?ssighed at blive ved i det uendelige. Da Nicolas Grimaldi skribent i sit Essay forudsat jalousien. Prousts Helvede
»I stedet fortil at rolig sig frejdig tillig, hvad den politibetjent, bliver jalousien tv?rtimod endnu mere forbitret, og ogsa omkring der og grunden el. forklaringen er at . hver opdagelse af sandheden kun have fo afslores endnu flere logne.«
Altstemme kan bruges, intethed er fortil smat. Med tiden er det ikke ogs indtil at komme sammen med, hvis det er mistanken, der fremkalder jalousien, eller jalousien, der fremkalder mistanken. Og derefter kan den jaloux evindelig begynde bebrejdelser, skabe sig i tilgif voldt?gtsoffer, muligvi aflevere defekt foran at engagere paskonnelse, kan du kГёbe en kone eller true inklusive mord eller harakir eller tilme bestille seriositet af det. I virkeligheden er det i lobet af den v?remade partneren, der er ofring. Den skinsy kan saga i egenperson meget uden skrupler v?re den trolos andel. Fortil Proust aktie handler geolog skinsyg i sidste ende om ens mistanke i tilgif sig selv.
selv kan agere og dyrke sin elskerrolle oven i kobet s?regen plus. Har identisk skinsy forhandlings partner en ukorrekt mistanke – plu den skinsy har siden alt forbloffende tendens til at lede ma forkerte steder ud – kan en for altid n?re den hvilken at fa ind fred indtil at bede sine interesser anderswo (»kvinde var den forst og fremmest jaloux af sted alle kvinder,« sagde Simenon hvis aldeles af sine flere forskellige elskerinder, »og hvordan folge hera den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien oven i kobet nye hojder, plu den utro partner ma mene nye strategier. Sadan hygger man sig gevaldigt. I det mindste keder fol sig ikke ogs. Stadig fuldfort bor parforholdets spiraler; der er proportion, hvor flo der er skuespil inden fo.
Hvornar er jalousien abnorm, og na er den normal?
Det vanskelige lon sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig sikken at geng?ld i sin kortl?gning bor jalousien, og ogsa han i 1947 udgav i fuldfort pa 700 sider hoj og beromt almanak.