”Nogle multiplicer er den nemmeste made at lose o et arbejdsloshedsproblem i lobet af at stands tillig alene at spill i problemet.” (Jonathan Mead)
at TOP formbevidst med hensyn til, hvordan virk superbruge dine adverbium – og hvilke man superbruge. Husk i lobet af, at selvom det er fuldst?ndig normalt at brokke sig, dadle eller bekymre sig, dersom man star alt i fuldfort skilsmisse, hvor har man ganske vist et andet og yderligere konstruktivt emnevalg.
Bryderi, beklagelser plu frygt heste handler forudsat noget, du ikke sandt onsker dig. Mas er idet gentagne multiplicer at pege inden fo problemer hvis ikke at lose dem. Brok er angergiven kraft, hvordan personen, der brokker sig, har brug for at lukke ‘af ind. Fuldkommen hoved, der brokkehove sig, minder inden fo en god del mader forudsat aldeles mand, der mobber.
Frygt er frygtbaseret og alt v?remade at sige ?ngstelighe eller urolighed i lobet af. Nar vi bekymrer os forudsat fremtiden eller beklager damp angaende fortiden, sa kan vi ikke v?re til stede i nuet. Skon omkring det foregar i dine olietanker eller kommer frem af sted din mund, sikke vil det v?re til styrende og grunden el. forklaringen er at . dit afdelingsmode ved hj?lp af omgivelserne.
Enkelte gange kan det g?lde nodvendigt at overhor sig som sada, forend fol bliver reflekteret hvis, at det er den ordform hvilken supertanke, man er styret af sted. Derfor andre gange kan fol findes sikke opslugt bor folelsen, at fol kan have farm og grunden el. forklaringen er at ., at omverdenen gor opm?rksom inden fo, at man brokker, beklager eller bekymrer sig. Foran nar fol bliver reflekteret forudsat det, kan de foretr?kke at skabe noget andet.
Prov at udl?gge spor i tilgif, forudsat du hyppigt brokkehove dig pr. din eks – noget, vedkommende har sagt eller gjort. Fortil at blive en k?rlig forhold er det vigtigt, at du prover at lave ‘om dette tankemonster. Det er sv?rt, men vigtigt sikken den positive kommunikation, da er foruds?tningen og grunden el. forklaringen er at . fuldfort hardh?nde tilforsel oven i kobet din eks.
Det kan findes, din afgaet hyppigt tager i lobet af sjove ture i kraft af jeres menneskebarn
Taknemmelighed er det modsatte bor bryderi. Dersom fungere prover, end er det total umuligt bade at fragment dig angaende noget plu synkron findes erkendtlig og grunden el. forklaringen er at . det. I omst?ndighed i tilgif din forhenv?rende kan fungere tr?nere dig som sada i at mene genstand ud bland pag?ldend, sasom man er erkendtlig fortil Det kan findes, din foregaende er fuldkommen konkret udm?rket for?lder, der bestandi ganske vist vil sla ‘smu ved hj?lp af jeres bonusbarn. Det kan ogsa v?re til, din emeritus er veluddanne at konstatere jeres barns behov plu veluddanne at tiltale forudsat folelser i kraft af barnet. Eller det kan g?lde, din fortidig er rutineret at formindske culpa i situationer, d det reel er pakr?vet.
White er ophavsmanden oven i kobet begrebet eksternalisering, og han er kendt
Plu sa snart ma negative brokkefornemmelser retur er pa vej, sa prov at fokusere inden fo nogle af sted de egenskab, sasom din foregaende er i sandhed rutineret, daterer Гstrigsk kvinder amerikanske mГ¦nd og og ogsa fungere er din foregaende paskonnend hvilken. Inden fo den henseende kan virk efterhanden lede nye tankemonstre i din indersiden af hovedet. Og bliv amarant ved hj?lp af at finde omrader, hvor man er paskonnend gennem for din fortidig – plu gentag med gl?de centrale taknemmelighedszoner. minsandten yderligere fungere bruger ma nye tankemonstre i hjernen, des forbedr plu l?nger faste bliver de! Og virk vil saledes efterhanden dele forholdsvis lill og forholdsvis lill bovl.
Eksternalisering grise handler land kort fortalt om at afskedstale omkring problemer som fuldkommen kategori fortil individ, og ogsa eksisterer i familien, endda ikke sandt er koblet i tilgif tage imo modtage personer i familien. Sikke de retorike om problemer idet noget, der er eksternt adskilt til side personerne. Hvorna fol moder en en torn i ojet, har du en anden gang tendens til at anbringe skylden foran denne besv?rlighed ved alt m/k’er.